Uffe blev 2.dan sortbælte

Typisk står høsten af nye sortbælter i Skanderborg Taekwondo Klub på mellem 3-6 årligt, men covid-19 og en række prioriteringer omkring Europamesterskaberne i teknik har i år gjort, at Uffe Smedsgård var eneste kandidat klubben kunne sende til graduering forgangne lørdag i Risskov Taekwondo Klub.

Klubbens stormester Choi’s trænersammenslutning afholdt deres Dangraduering med kandidater fra 1.poom/1.dan – 4.dan, og Uffe Smedsgård var indstillet til 2.dan. Uffe Smedsgård startede på taekwondo tilbage i 2013 i Støvring og efter flytning til Aarhus i 2019, blev han hurtig  medlem i Skanderborg Taekwondo Klub. Uffe er hurtigt blevet integreret i Moo Sa, hvor han siden sommeren 2020 har fungeret som klubben instruktør for begynder voksne.

Dangradueringen gik helt som forventet for den lokale instruktør Uffe Smedsgård, og han kan nu kalde sig 2.dan i taekwondo, efter en flot indsats på fortræningskursus og selve dangraduering.

Moo Sa forventer en stor flok dankandidater til næste års dankurser, da der i den grad er samlet en stor flok sammen til den sorte prøve.