Tre kammerater nye sortbælter

Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub havde tre af klubbens trænere til weekendens sortbæltegraduering i Skanderborg under ledelse af klubbens stormester Kyoung-An Choi, 9. Dan – den højest graduerede taekwondomester i Danmark.

Magnus Nøhr Rasmussen, Anders Viskum Leth og Jonas Rud startede sammen på taekwondo for 7 år siden og har de tre kammerater fulgt hinanden gennem alle årene både på hold, til konkurrencer i teknik og senest også som i forbindelse med de er blevet hjælpetrænere i på klubbens børnehold. De tre er tidligere Danmarksmestre i teknik, men de senere år er det primært Anders Leth, som har holdt fast som teknikudøver og skal i den kommende weekend til DM i Solrød. Jonas Rud har netop fået sin kampdebut dette efterår ved Budo Nord Cup i Fælledhallen.

Alle tre fik ros med fra gradueringspanelet til sortbæltegradueringen og kan nu endelig kalde sig 1.dan sortbælter. Klubben ser frem til at følge de tre i årene fremover og håber de alle fortsætter som aktive trænere i klubben i mange år frem.