Tre Danish Open guld og Austrian Open sølvmedalje til Moo Sa

Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klubs teknikhold fik en flot sæsonafslutning på dansk grund ved Danish Open og sidste weekend også ved Austrian Open. Holdet tog ikke færre end tre guldmedaljer, tre sølv og to bronzemedaljer ved Danish Open. Og ved sæsonens sidste stævne, et rangliste stævne i Østrig, hentede landsholdsdeltagerne Amalie Benfeldt og Thomas Purup en flot sølvmedaljer.

Danish Open:
Thomas Purup blev Danish Opens helt store medaljesluger for Moo Sa efter guld med landsholdet i free style for teams og senere i par. Amalie Benfeldt havde sin store del af begge disse medaljer. Netop free style holdet og free style par med Thomas Purup og Amalie Benfeldt er oplagte VM kandidater til efterårets VM i Peru. Klubben håber og forventer at landsholdet snart offentliggøre om klubbens to profiler skal tænke på Sydamerika i september måned.

Thomas Purup tog endnu en guldmedalje i herrer team disciplinen med to andre landsholdskammerater. Og som om det ikke var nok blev tog han sammen med Sanne Jensen sølv i par disciplinen. Sanne Jensen tog endnu en sølvmedalje i dame team disciplinen sammen med Amalie Benfeldt og en landsholdsdeltager.

Også klubbens yngre deltagere tog for sig ved stævnet i Kolding. Silja Kjølbo, Sarah Therkelsen og Sofia tog en flot sølvmedalje i pige team disciplinen. Senere på stævnet var Silja og Sarah på spil igen, da de sammen med Josefine også vandt en bronzemedalje i mix gruppen. Silja Kjølbo var rigtig godt kørende ved Danish Open og i den individuelle gruppe tog hun sin tredje medalje ved stævnet denne gang af bronze. De sidste af Skanderborg klubbens teknikhold Benjamin Bomberg og Kasper Kjeldsen endte begge i finalen, men lige udenfor medaljerne.

Austrian Open:
Landsholdets sidste stævne inden VM udtagelsen var Austrian Open i Wien. Pga. eksamen deltog free style team holdet med Amalie Benfeldt og Thomas Purup ikke ved stævnet, så Thomas og Amalie kunne koncentrere sig med free style for par. De to lokale landsholdsfolk lavede en fornuftig figur ved stævnet og var tilfreds med deres placering på andenpladsen. Dermed blev sæsonen slutte flot af og det bliver spændende at se den endelige placering på Europaranglisten, som offentliggøres i juli måned. Nu afventer de to og klubben spændt VM udtagelsen.