To NM titler til Moo Sa

Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub hentede 6 NM medaljer ved det netop afsluttede Nordiske Mesterskaber i Taekwondo på Island. NM endte med flotte to NM guld, 2 NM sølv og 2 NM bronzemedaljer til de lokale profiler fra Moo Sa i Keflavik på Island.

Andreas B. Sørensen sikrede sig helt suverænt NM guld i freestylegruppen for juniorer, da han slog islandske modstander med næsten 1,3 point i NM finalen.

Amalie Benfeldt og Thomas Purup er efterhånden veteraner i teknikgamet, og parret slog igen til ved NM med endnu en guldmedalje i freestyle pargruppen med 4,5 point. Senere blev det også til NM sølv til Amalie Benfeldt i den individuelle freestulegruppen for sortbælter, hvor hun kun blev overgået af den tidligere danske Verdensmester Eva Sandersen men klart foran bronzevinderen fra Island.

Klubben havde flere deltagere i samme grupper specielt i rødbæltegrupperne og de lå uhyggeligt tæt på dagen, så derfor var der stor spænding om hvordan konkurrencerne udspandt sig. I den individuelle freestyle gruppe endte de 4 deltagere indenfor 0,2 point af hinanden alle havde fortjent en medalje. Finalen endte med norsk sejr og med NM sølv til Laura Nancke kun 0,033 efter den norske vinder og med Sofia B. Sørensen på tredjepladsen 0,33 point efter Laura. Signe Damgaard måtte nøjes med en flot 4.plads.

Laura Nancke og Signe Damgaard deltog også i rødbæltegruppen for alm. poomsae og her blev det til enndu en flot præstation, men det sidste manglede lige da medaljerne skulle uddeles. Laura endte med NM bronze og Signe endte på den utaknemmelige 4.plads lige udenfor medaljerne efter at have ligget forrest i semifinalen. Annesofie Fredberg, Vejle som var med på Moo Sa’s NM hold leverede også en flot indsats i den største gruppe ved NM. Det blev til en flot 4.plads i gruppen kun 0,5 point fra tredjepladsen.

Moo Sa’s teknikhold skal næste gang på banen ved Munkebo Cup i starten af februar og så venter der flere internationale stævner i de kommende måneder.