Signe med over 200 træninger 2018/19

I forbindelse med årets generalforsamling i Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub blev årets bedste præstationer præmieret med pokaler. Endvidere var der godt nyt vedr. Moo Sa’s planer om byggeri af nyt træningscenter på Skanderborg Fælled.

Årets bedste præstationer:

Årets bedste præstationer for henholdsvis kamp, teknik og træningsindsats blev hyldet med maner ved generalforsamlingen. Årets bedste træningsindsats blev leveret Signe Damgaard, som har været den, på tværs af alle klubbens 12 hold (blandt ikke instruktører), har slidt mest på klubbens træningssale. Det er blevet til over 200 træninger det seneste år – imponerende indsats. 

Bedste kamppræstation for børn/kadetter blev leveret af Sebastian Bille, som blandt andet blev Dansk Mester 2018 mens Simon Lyngbak leverede årets kamppræstation i junior/seniorgrupperne. Bedste teknikpræstation børn blev leveret af Laura Nancke, bedste teknikpræstation junior blev leveret af Andreas B. Sørensen og sidst men ikke mindst gik pokalen for bedste senior teknikpræstation til Amalie Benfeldt, som både er regerende Dansk og Nordisk mester.

Genvalg af næstformand, kasserer og bestyrelsesmedlemmer:

Der var genvalg til næstformand Mark Lee Larsen, kasserer Brian Poulsen og bestyrelsesmedlemmerne Sanne Jensen og Lars Sørensen. Der var også genvalg til bestyrelsessuppleanterne Steen Holm og Lena Gellert. Udover de genvalgte består bestyrelsen af formand Torben S. Hansen, bestyrelsesmedlemmerne Simon Steenholt og Morten Purup.

Byggeri på Fælleden starter snart:

Klubben har haft et utroligt aktivt år med ikke færre end 12 holds træninger 1-2 gange ugentligt, masser af socialt relaterede aktiviteter og med status som Udviklingscenter på teknik siden under Dansk Taekwondo Forbund fulgte også en række ekstra træninger og forpligtelser. Klubben er i samarbejde med Den selvejende institution Skanderborg Taekwondo og Hapkidocenter ved at være klar til byggeri af det fremtidige træningscenter på Skanderborg Fælled. ”Vi forventer i løbet af april at få endelig aftale på plads med byggefirmaet der skal opføre centeret og forventer derefter at vi kan komme i jorden i maj måned 2019. Vi har nu en udfordring, da vi fra 1/8 og frem til vores byggeri på Fælleden er færdigt står uden et træningssted. Så det bliver et travlt men også et ekstremt spændende år vi går i møde.” lyder det fra klubbens formand Torben Sachmann Hansen.

Foto: Pokalvinderne for årets præstationer bagerst fv. Amalie Benfeldt, Sebastian Bille og Simon Lyngbak. Forrest fv. Laura Nancke og Signe Damgaard. Andreas Sørensen var fraværende pga. EM deltagelse i Tyrkiet.