Seks Internationale medaljer til Moo Sa

Uge 8 var ekstrem travl for Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klubs teknikhold. Først var holdet ved German Open i Hamborg og derefter direkte videre til Presidents Cup i Helsingborg i Sverige. Heldigvis gav begge stævner flotte internationale medaljer til samtlige Moo Sa’s landsholds- og nationale talentholdsudøvere. Uge høst blev en guld, to sølv og tre bronzemedaljer ved ugens ranglistestævner.

Bedst gik det for Silja Kjølbo og Annesofie Fredberg, der sammen med Caroline Amby fra Risskov vandt en flot sejr i team gruppen for seniorer ved Presidents Cup i Sverige. Trekløveret tog også medalje ved German Open i Hamborg, hvor de dog måtte ”nøjes” med bronzemedaljer. Men der er ingen tvivl om at der er masser af potentiale for de tre østjyder i landsholdsregi fremover.

Silja Kjølbo beviste hun endelig er i fuld vigør på freestylesiden efter en længere skadesperiode, da hun både ved German Open samt ved Presidents Cup vandt sølv i den individuelle freestyle gruppe for senior sortbælter.

Laura Nancke og Signe Damgaard var sammen med deres talentholdsmakker Amalie Petersen fra Islev blandt de danske medaljekandidater i teamgruppen for junior sortbælter. Holdet skuffede ikke og tog ved Presidents Cup flotte sølvmedaljer mens det blev til bronzemedaljer ved German Open.

Det var nogle noget slidte udøvere, som vendte hjem til Skanderborg efter at have været på farten i en uges tid. Og der bliver ikke meget pause og restitution for i den kommende weekend står den på Esbjerg Cup, hvor klubbens teknikhold stiller til start med en stort hold. Her håber klubben også at landsholdsudøver Andreas B. Sørensen er klar igen efter en pause med en brækket hånd.