Moo Sa medaljer ved British Open

Taekwondo klubbens bedste teknikudøvere viste igen klassen ved British Open i London den forgangne weekend. Klubben stillede med klubbens egne landsholdsudøvere Thomas Purup og Amalie Benfeldt. Herudover deltog også landsholdsudøverne Lærke Kamp Pedersen (Lyseng) og Emil Nørby (Risskov), som begge er del af klubbens elitesatsning men stadig stiller op for deres egne klubber. De fire udøvere fik næsten overvægt på vej hjem i flyveren, da det blev til ikke færre end 7 British Open medaljer en guld, 2 sølv og 4 bronze.

I freestyle klassen for både par og team skulle stævnet i London bruges til at implementere ny koreografi, så her var der stor usikkerhed om hvilken placering der var mulig. I freestyle par kom Amalie Benfeldt og Thomas Purup fint fra debuten med den nye koreografi. Således blev de kun slået at de tyske Europamestre med 0,2 point. Er absolut flot resultat og sølvmedalje. Kort efter gentog Amalie og Thomas sølvmedaljen sammen med deres landsholdskammerater i 5 mands hold disciplinen freestyle. Her blev de også kun overgået af de tyske Europamestre med 0,8 point.
Lærke Kamp Pedersen gjorde det lige en tand bedre, da hun som del af team junior gruppen tog guld sammen med hendes landsholdskammerater. Senere tog Lærke sammen med Emil Nørby også bronze i mix par gruppen for juniorer. Og som om det ikke var nok for Lærke blev det også til individuel bronze i junior dame gruppen. Emil Nørby endte i hans individuelle gruppe på en godkendt 5.plads.
Thomas Purup og Amalie Benfeldt deltog også i hver deres team gruppe med andre landsholdsudøvere. I begge grupper blev det til bronzemedaljer det de lokale profiler. De to havde endvidere muligheden for endnu en medalje i London, da de i mix par disciplinen lå på tredjepladsen efter semifinalen. Desværre lavede de et par balancefejl i finalen og endte på en 6. plads.
Stævnet i London vist at alle udøvere kommet godt i gang med 2016 på den internationale scene. Det tegner godt frem mod næste internationale udfordring, som efter planen bliver Presidents Cup i Tyskland i april måned.