Moo Sa bedste klub ved Budo Nord Cup

Skanderborg Taekwondo Klub var selv vært ved Budo Nord Cup den forgangne weekend i Fælledhallen. Der var med 24 deltagere store forventninger til en pokal til Moo Sas teknikhold, men karat var usikker. Og værtsrollen holdt ikke klubbens udøvere tilbage fra, i al ubeskedenhed, at vinde førstepladsen i holdkonkurrencen med stor margin foran Herlev og Islev taekwondo klubber. Holdkonkurrencen endte således: Skanderborg Moo Sa med 92 point, Herlev med 71 point og Islev med 39 point. Teknikholdet tog ikke færre end 11 guld, 4 sølv og 5 bronzemedaljer på vej til holdsejren.

Budo Nord Cup guldmedaljerne gik til Andreas Sørensen i freestyle senior sortbælte, Johan Fredmar i freestyle junior, Morten Turn i indv. 40 sortbælter, Morten Turn og Helena Therkelsen i sortbælte par, Silja Kjølbo, Andreas Sørensen, Johan Fredmar, og to landsholdskammerater i freestyle team,  Laura Nancke, Signe Damgaard og Amalie Petersen i junior sortbælter team, Sigrid Biltoft i piger grøn/blåbælter, Lotte Jensen i junior grøn/blåbælter, Lotte Jensen og Anna Hansen i par junior grøn/blåbælter,Mille Bille, Sigrid Biltoft og Naja Nancke i team piger grøn/blåbælter samt Naja Nancke og Mille Bille i par grøn/blåbælter.

Sølvmedaljerne gik til Silja Kjølbo i freestyle senior sortbælter, Silja Kjølbo, Annesofie Fredberg og Caroline Amby i senior sortbælte team, Monique Brændbyge i junior rødbæltegruppen samt Anna Hansen i junior grøn/blåbæltegruppen.

Budo Nord Cup bronze blev vundet af Helena Therkelsen i indv. Sortbælter -50, Laura Nancke i junior sortbælter, Johan Fredmar i junior sortbælter, Josefine Corfits i senior grøn/blåbælter samt Naja Nancke i pige grøn/blåbælter. 

Der var forståeligt nok fantastisk stemning i Moo Sa lejren efter sejren i holdkonkurrencen og der var stor ros til udøverne fra Thomas Purup og Amalie Benfeldt til indsatsen og den udvikling der er sket siden seneste stævne i august måned.

Nu er fokus på at fastholde udøvernes momentum frem mod DM i november måned. Og samme fastholdelse af fokus og momentum gælder ikke mindst for de lokale landsholdsudøvere, som i nær fremtid med spænding kan afvente EM udtagelserne fra Dansk Taekwondo Forbund. EM afholdes i Portugal i samme weekend som årets DM den 20/11 2021, som Skanderborg Taekwondo Klub også er vært for – denne gang gang i Arena Midt i Kjellerup.