Klubben fortsat lukket til 7/2 2021 & Tak for jeres opbakning/support

Kære Moo Sa medlemmer og forældre

Klubben stadig lukket ned frem til foreløbig til den 7/2 2021:

Covid-19 og mutationerne gør det desværre stadig umuligt at åbne for træning i klubben. Så vi er lukket for al træning frem til den 7/2 2021, hvorefter vi håber forudsætningerne er tilstede for at kunne starte op igen.

Tak for jeres støtte og opbakning – kontingent:

Vi vil gerne takke for jeres store opbakning bag klubben i denne svære tid. Uden jeres støtte og kontingentindbetalinger eksisterede vi ikke. Vi har jo uanset nedlukning basale omkostninger til husleje og drift af vores klubhus som bare skal betales uanset om vi er lukket eller i almindelig drift. Så kære medlemmer og forældre – tak for jeres støtte! I står med klubbens fremtid i jeres hænder. 

Vi glæder os alle til at se jer igen, og med vaccine på vej til udrulning, kan vi heldigvis se lyset forude. Vi håber også du/i glæder jer til at komme i gang igen.

Vi skal nok vende tilbage med opdatering, så snart der er nyt. Indtil da pas nu på hinanden og jeres familier herude. Har i spørgsmål, så kontakt endelig Torben på nedenstående nummer.


Bedste Moo Sa hilsner

Pva. Bestyrelse, instruktører og trænere i Moo Sa

Torben - 21730333