Internationalt sølv og bronze til Moo Sa

A-class stævet Lille Open i Frankrig blev årets første Europa ranglistestævne for Skanderborg Taekwondo Klubs bedste teknikudøvere. Klubben stillede stil start med VM bronzevinderne Thomas Purup og Amalie Benfeldt samt med den mangeårige profil Sanne Jensen, som for første gang skulle konkurrere i -40 år klassen ved stævnet i Frankrig. Stævnet i Frankrig havde omkring 600 deltagere.  
Thomas Purup og Amalie Benfeldt lagde flot ud ved stævnet da i i freestyle pargruppen sikrede sig sølv efter en flot indsats i finalen, hvor de bl.a. slog modstandere de tabte til ved VM i Peru. I par klassen blev de lokale profiler kun overgået af et par fra Vietnam.
I den individuelle gruppe i freestyle blev det til mere metal, da Amalie Benfeldt efter en super indsats i finalen hentede en flot bronzemedalje.
Sanne Jensen fik et flot comeback på den europæiske scene, da hun efter en overbevisende indsats i indledende runde semifinale og finale endte på en godkendt 5.plads kun 0,07 op til bronzemedaljen.
Lille Open blev dermed en super start på 2017, som bl.a. byder på et EM i maj måned. Næste opgave for klubben bliver de Nordiske Mesterskaber i Sverige i sidste weekend af januar.