Bettina Kjeldsen med 2. guld i træk

Efter den succesfulde start på 2016 ved NM skulle Skanderborg Taekwondo Klubs talentudøvere i teknik forsøge af følge trop ved Teknik Cup i Munkebo. Det gjorde de ganske godt og sikrede klubben finalepladser i alle klasser og stævnet kastede 4 medaljer af sig fordelt på en guld to sølv og en bronzemedaljer.

Guldet blev for anden stævne i træk sikret af Bettina Kjeldsen i seniorklassen begyndere. Bettinas søn Jonas Kjeldsen deltog også ved stævnet, men kan kunne ikke slå sin mors præstation i begyndergruppen for drenge. Men det blev dog til en flot sølvmedalje.

Et af klubbens store talenter Sarah Therkelsen slog endnu engang fast at hun har potentiale. Hun leverede endnu en flot præstation ved Munkebo stævnet og sikrede sig en flot sølvmedalje i rødbælteklassen.

Sidste medalje gik til Loui Kjølbo, som i begynderklassen for drenge hentede sin første officielle DTaF medalje med bronze.

Helena Therkelsen endte lige udenfor medaljerne i sortbæltegruppen under 40 og samme utaknemmelige placering tog Silja Kjølbo. Disse 4.pladser må gerne blive konverteret til metal ved næste stævne.

Ved stævnet deltog endvidere Kasper Kjeldsen og Benjamin Bomberg, som deltog måde i par disciplinen og i den individuelle gruppe. Deres bedste placering på dagen blev en 5. Plads. Næste stævne for Moo Sa teknikhold bliver Esbjerg Plus Cup.