Bedste præstationer i Moo Sa 2019-21 hædret

Efter flere nedlukninger og tæt på en kommende fuld åbning af Danmarks Taekwondo Center, har Skanderborg Taekwondo Klub endelig fået hædret de bedste præstationer på både kamp og tekniksiden.

Klubbens trænere på kamp- og tekniksiden hhv. Sanne Jensen samt Thomas Purup og Amalie Benfeldt skulle i den grad have bakspejlet i brug ved udpegelsen af de bedste præstationer. Grunden: perioden for præstationerne dækkede perioden helt fra foråret 2019 til juni i år. Og der har været mange resultater der skulle gennemgås – mange fra perioden frem til den første nedlukning i marts 2020.

Periodens bedste præstationer på tekniksiden blev i senior Andreas B. Sørensen - landsholdsudøver, som har utroligt mange medaljer bag sig i perioden heriblandt DM, NM metal og to flotte US Open medaljer fra Orlando, Florida. På juniorsiden gik pokalen til et af klubbens store talenter, som også er i spil til landsholdet. Laura har leveret metal til klubben både ved DM og NM og guld ved flere virtuelle stævner. Teknikpræstationen for børn gik til Sigrid Biltoft, som har masser af flotte resultater bag sig og senest blev det til en flot guld ved Tommerup Cup.

De bedste kamppræstationer har været lidt nemmere at finde frem til at kamp naturligvis ikke har kunnet udøves virtuelt. Her gik senior pokalen til klubbens pt. bedste seniorkæmper Simon Lyngbak, som bl.a. hentede en DM bronze i 2019 ved klubbens DM event i Fælledhallen. I juniorklassen gik pokalen som bedste præstation til Philip Lykholt, som bl.a. hentede en flot sølvmedalje ved Esbjerg Cup i 2020.

Klubbens udøvere og trænere håber på og glæder sig til et efterår, med adgang til en fuld turneringsplan. Første teknikstævne i efteråret bliver klubbens eget Danish Open i teknik i Fælledhallen 21. August. Første kampstævne bliver Wonderfull Copenhagen Tkd. Tournament i den efterfølgende weekend.