Amalie, Sanne og Thomas udtaget til EM

Efter ugers spænding kom EM udtagelsen endelig. Amalie Benfeldt, Sanne Jensen og Thomas Purup fra Skanderborg Taekwondo Klub er udtaget til årets EM i teknik, som afholdes på Rhodos, Grækenland i starten af maj måned.

Sanne Jensen, der tidligere har deltaget ved to EM’er samt et VM med bl.a. 2 finalepladser bag sig samt flere guldmedaljer ved US Open, skal denne gang dyste i hendes nye individuelle gruppe - Sortbælte damer fra 31-40 år.
Amalie Benfeldt og Thomas Purup, der både har en EM og en VM bronze medalje samt titlen som årets idrætsudøvere i Skanderborg Kommune 2016 i baggagen, deltager ved dette års Europamesterskab i Freestyle disciplinen for par over 18 år.
Som en bonus får parret muligheden for at deltage i taekwondo Verdensforbundets første World Beach Taekwondo Championship, der som navnet angiver, skal afholdes på stranden på Rhodos lige inden EM. Her skal parret ligeledes deltage i Freestyle Pair disciplinen. Men størst fokus er der på deltagelsen i Europamesterskaberne.

Den lokale taekwondo klub er utrolig stolt over udtagelserne og ser med spænding frem mod EM og VM Beach. Mon der igen er medaljer til den lokale klub efter EM bronze i 2015 og VM bronze 2016 ?