Al træning er fortsat aflyst og klubben er nu lukket til og med 10.maj / Virtuel træning / Nyt træningscenter

Vi er meget kede af at skulle udsætte træning i klubben yderligere, men vi lytter selvfølgelig til de seneste udmeldinger fra myndighederne, så klubbens træning er aflyst indtil efter 10/5 2020.

Klubben vil derfor være helt lukket frem til og med den 10/5 2020 !!!

Nyt klubhusbyggeri: Vi er ca. 1-2 uger fra at færdiggøre vores nye klubhus og træningscenter på Skanderborg Fælled. Det bliver et unikt byggeri planlagt og lavet specifik til Moo Sa og til alle jer medlemmer. Vi har brugt 8 år på at realisere projektet og masser af midler for at gøre centeret til det bedste i Danmark. Coronavirussen har virkelig drillet os og vi håber snart den er overstået, så vi kan slå dørene op for det fantastiske center i april !   Det nye klubhus/træningscenter ligger Fælledlunden 1 på Skanderborg Fælled ved Tenniscenteret og tæt på Rådhuset. Er i ude og gå tur eller kører forbi Fælleden, så sving forbi og se centeret (udenfra indtil videre ;-)).

Virtuel træning: Vi arbejder lige nu med at gå i luften med en YouTube kanal, hvor vi tilbyder træningen via internettet. Så snart der er noget klar sender vi jer link til kanalen, så vi alle kan komme igang med taekwondo træningen igen på hjemadressen :-D

Kontingent:  Vi opkræver som bekendt kontingent den 1/4 2020. Når vi er ovre coronakrisen og vi kan åbne for almindelig træning igen, skal vi nok vende tilbage med forslag til evt. kompensation for den periode, hvor der ikke har været tilbudt træning i klubben. Vi takker for alle de støtteerklæringer vi har fået fra medlemmer og forældre i hele perioden frem til nu - det varmer rigtigt meget ! Tak for det.

Vi glæder os så meget til at se jer alle igen og få normaliseret vores fantastiske klubliv og træningsaktivitet på klubbens 11 hold !!!

Kontakt Torben på 21730333, hvis i har spørgsmål.

De bedste hilsner

Torben og Mark, Moo Sa Taekwondo