6 Dragon Kids blev sortbælter

Skanderborg Taekwondo Klub har igen afholdt sortbælte graduering for klubbens mindste udøvere. Inden sommerferien startede kunne 6 seje Moo Sa Dragon Kids således fejre deres sortbælter i Skanderborg Taekwondo Klubs specielle bæltesystem for 5-8 årige. De 6 startede på et hold med omkring 40 børn og er således de eneste der har klaret den helt til sort bæltegraden.
Det specielle tilbud for de mindste er etableret med støtte fra Dansk Taekwondo Forbund og Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er klubben blevet certificeret og senere også recertifeceret med Danmarks Idræts-Forbunds ”Et godt idrætsmiljø for børn”.
De 6 små ”drage krigere” har været trænet af Helena Therkelsen og Lars Sørensen assisteret af Jan Allan Bjerregaard og Nikolas Konggaard. Selve gradueringen blev forestået af klubbens højestgraduerede, som var meget tilfredse med nye børne sortbælter. Gradueringen havde efter censorpanelets mening været en af de bedste siden starten på Dragon Kids systemet i klubben.
De 6 seje børn som bestod sortbælteprøven var: Naja Nancke, Mathias Bruus, Hjalte Jensen, Willy Stouby, Nikolaj og Thomas Christensen
De fleste af de nye Dragon Kids sortbælter overgår nu til det almindelige bæltesystem for større børn, så der venter nye udfordringer og målsætninger lige forude efter sommerferien.