6 DANISH OPEN MEDALJER TIL MOO SA

Danish Open på hjemmebane i Fælledhallen blev en stor succes for Skanderborg Taekwondo Klub. Både målt på medaljer og specielt målt på en velafviklet internationalt stævne med 350 deltagere fra 10 nationer. I alt besøgte mere end 1000 udøvere, officials og tilskuere Skanderborg under det dagslange stævne. Moo Sa’s teknikhold endte med seks medaljer – tre af guld, to af sølv og en bronze, og overgik forhånds forventningerne til Danish Open.

Johan Fredmar og Silja Kjølbo tog sig af dagens første guldmedalje i freestyle par disciplinen for sortbælter med 6,5 point. Kort efter slog klubbens rødbælte team for juniorer til i deres klasse med guld med 11,17 point i finalen. Holdet bestod af Freja Hansen, Anna Hansen og Mille Bille. Klubbens sidste guldmedalje kom i senior dame rødbælteklassen, hvor Monique Brændbyge hentede endnu en guldmedalje med 12,20 point, og dermed henviste to islandske udøvere til de sekundære podiepladser.

Johan Fredmar deltog i endnu en klasse - freestyle individuel sortbælter, hvor han leverede en meget flot figur, som fik 5,93 point. Det var dog ikke nok til at slå den tyske landsholdsprofil Steven Behn fra Hamborg, som vandt guldet med 6,47. Klubbens drengeteam for grøn/blåbælter bestående af Aksel Rohrberg, Valdemar Hansen og Johannes Bertelsen tog sidste Moo Sa Danish Open sølvmedalje i deres gruppe.

Sidst men ikke mindst blev det til en meget flot bronzemedalje til Laura Nancke i en af Danish Opens største grupper sortbælter damer 18-30 år. Laura opnåede 13,90 point på bronzepladsen, og gruppen blev vundet af hendes landsholdskammerat Camille La Cour fra Skive med 15,07 point.

Alt i alt var Moo Sa’s teknikhold meget tilfredse med medaljehøsten ved sæsonens sidste stævne. Nu flyttes al fokus på efterårets stævner og efterfølgende udtagelserne til EM, som afvikles i november i Østrig.