4 Dragon Kids sortbælter

Skanderborg Taekwondo Klub har afholdt sortbælte graduering for klubbens mindste udøvere. I weekenden kunne 4 seje Moo Sa Dragon Kids således fejre deres sortbælter i Skanderborg Taekwondo Klubs specielle bæltesystem for 5-8 årige.  De 4 startede på et hold med små 30 børn for tre år siden og er således de eneste der står tilbage med sortbælter. De 4, og andre på børneholdene i klubben, har selvsagt været igennem en hård treårig periode med nedlukning på nedlukning pga. covid-19.

Det specielle tilbud for de mindste blev etableret med støtte fra Dansk Taekwondo Forbund og Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er klubben blevet certificeret og senere også recertifeceret med Danmarks Idræts-Forbunds ”Et godt idrætsmiljø for børn”.

De 4 små ”drage krigere” har været trænet af Helena Therkelsen og Anton Wulf-Andersen samt flere andre hjælpetrænere. Selve gradueringen blev forestået af klubbens højestgraduerede som var meget tilfredse med nye børne sortbælter.”Stort tillykke med jeres graduering. Det er en af de bedste Mon gradueringer til sortbælte vi har oplevet til dato. Jeres indsats og niveau ved jeres sortbæltegradueringer var rigtigt flot. Vi glæder os til at følge jer de kommende år, hvor der venter nye bælter til jer på vores almindelige børnehold” udtalte Heine Pedersen og Torben Sachmann Hansen efter den knap time lange graduering.

De 4 seje børn som bestod sortbælteprøven var: Per Junior Jakobsen, Sofie Høstrup Christensen, Anna Marie Tanggaard Nielsen og Sebastian T.H. Christensen.

De nye Dragon Kids sortbælter overgår nu til det almindelige bæltesystem for større børn, så der venter nye udfordringer og målsætninger lige forude efter sommerferien.