2 GULD VED TOMMERUP CUP

April måneds sidste VM kvalifikationsstævne foregik i Tommerup på Fyn, hvor Skanderborg Taekwondo Klub var repræsenteret af seks deltagere, som skulle kæmpe om ranglistepoint og metal. Klubbens deltagere leverede som altid en flot indsats, og kunne returnere til Skanderborg med seks medaljer.

Johan Fredmar og Silje Liborius ligger lunt i VM-svinget i deres freestyle pargruppe. De tog igen guld ved Tommerup Cup og ligger på en suveræn første plads på VM-ranglisten inden de sidste tre VM kvalifikationsstævner i hhv. London slut maj, Danish Open i Fælledhallen den 1. juni og sidst i juni Austrian Open. Johan og Silje deltog også en den almindelige par sortbæltegruppe, hvor parret sikrede en flot sølvmedalje.

Naja Nancke slog til i juniorgruppen for rødbælter, hvor hun med 13,73 point vandt finalen. Naja Nancke blev en flot vinder af gruppen og det er velfortjent med hendse flotte træningsindsats denne sæson.

Johan Fredmar tog sølv i den individuelle freestyle gruppe, hvor han marginalt blev overgået at hans landsholdskammerat Johan Hollederer fra Gladsaxe. De to kæmper også om en VM-plads i disciplinen.

Klubbens EM-vindere i team damer Laura Nancke, Annesofie Fredberg og Silje Liborius er i et sandt drama, når det gælder VM udtagelsen. Holdet tog sølv ved Tommerup Cup kun 0,1 point efter et hold fra Islev og med god margin ned til bronzeholdet fra Skive. Disse tre hold har skiftevis slået hinanden de seneste mange måneder, så det bliver et meget tæt kapløb mod den endelige VM-udtagelse.

Anna Maria T. Nielsen tog Moo Sa’s sidste medalje i grøn/blåbælte gruppen under 11 år piger. Således blev det til en flot bronzemedalje i gruppen.

Der kunne være faldt mere metal af til Moo Sa, men Annesofie Fredberg (sortbælter) og Aksel Rohrberg (grøn/blåbælter drenge) endte desværre på den utaknemmelige 4. plads i deres respektive individuelle grupper. Laura Nancke endte på 6.pladsen i sortbælte gruppen og Johannes Bertelsen endte lige udenfor finalen i grøn/blåbæltegruppen for drenge. 

Næste opgave for de lokale teknikprofiler bliver London stævnet slut maj for landsholdsfolkene maj og så stiller klubben i stærkeste og fuld opstilling ved Danish Open den 1. juni i Fælledhallen. Danish Open har vokset sig kæmpestort og Skanderborg Taekwondo Klub forventer i år mellem 400-500 deltagere fra op mod 15 nationer til årets stævne. Skanderborg er med Danish Open placeret som et af de stærkeste teknikstævner i Europa til glæde for både klubben med også for Dansk Taekwondo Forbund.