15 x metal ved Esbjerg Cup 2018

Taekwondo klubbens talenter på både teknik og kampsiden deltog i sidste weekend i det store vestdanske stævne Esbjerg Cup, som i år nåede et rekord deltagerantal med over 250 kæmpere og 120 teknikudøvere. Moo Sa’s udøvere kunne igen drage retur til klubben godt pakket med medaljer. Det blev til ikke færre end 15 medaljer fordelt på 5 guld, 5 sølv og 5 bronzemedaljer til de 14 deltagere i Esbjerg Cup

Samtlige guldmedaljer i Esbjerg blev hentet af teknikudøverne. Sofia S. Sørensen blev dobbelt guldvinder da hun både vandt hendes individuelle gruppe for grøn/blåbælte piger og efterfølgende også sejrede i freestyle gruppen individuelt. Sarah Therkelsen er kommet i super træning og det gav pote i Esbjerg, hvor hun vandt juniorgruppen for rødbælter. Skanderborg tog sig af den tilsvarende gruppe på herresiden, da Anders Leth også tog guld i junior herre klassen. Sidste guld gik til Helena Therkelsen i +31 teamgruppen.
Klubbens sølvmedaljer gik på kampsiden til Sebastian Bille i -53 kg cadet klassen (12-14 årige), Loui Kjølbo i -33 kg klassen cadet og til klubben eneste senior kæmper ved stævnet Simon Lyngbak, som også kæmpere sig til sølv. På tekniksiden gik sølvmedaljerne til Benjamin Bomberg, som kun blev slået i rødbælte junior gruppen af klubkammeraten Anders Leth samt af Helena Therkelsen i den individuelle gruppe for sortbælter – 40 år.
Bronzemedaljerne gik i kamp til Kasper Simonsen i – 49 kg cadet klassen, til Elvis Kujaukitsoq i 49 kg klassen samt til Jonas Wulf-Andersen i -68 kg klassen for juniorer. Teknikholdet tog de sidste to bronzemedaljer, som gik til Signe Damgaard i rødbæltegruppen for piger samt til Laura Nancke i samme gruppe.
Mens klubbens bedste teknikudøvere var på opgave for bruttolandsholdet lykkedes det alligevel det talentfulde teknikhold i Moo Sa at rende med 3. pladsen i stævnets holdkonkurrence, hvilket er utroligt flot med så få udøvere repræsenteret.
Der desværre er lang tid til næste stævne for klubbens kæmpere, men til gengæld venter der et stort stævne for teknikudøverne, som i maj måned får hjemmebane, når klubben selv er vært for Europa ranglistestævnet Danish Open i Fælledhallen.