11 Dragon Kids blev sortbælter - REKORD !

Skanderborg Taekwondo Klub har igen afholdt sortbælte graduering for klubbens mindste udøvere. I weekenden kunne et rekord stort antal dvs.  11 seje Moo Sa Dragon Kids således fejre deres sortbælter i Skanderborg Taekwondo Klubs specielle bæltesystem for 5-8 årige.  De 11 startede på et hold med over 30 børn for tre år siden og er således de eneste der tilbage til  den sortbæltegraden. 

Det specielle tilbud for de mindste blev etableret med støtte fra Dansk Taekwondo Forbund og Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er klubben blevet certificeret og senere også recertifeceret med Danmarks Idræts-Forbunds ”Et godt idrætsmiljø for børn”.

De 11 små ”drage krigere” har været trænet af Helena Therkelsen og  Lars Sørensen samt flere hjælpetrænere. Selve gradueringen blev forestået af klubbens højestgraduerede som var meget tilfredse med nye børne sortbælter.  ”Stort tillykke med jeres gradueringVi var meget tilfredse med jeres indsats og niveau ved jeres sortbæltegraduering. Vi glæder os til at følge jer de kommende år, hvor der venter nye bælter til jer på vores almindelige børnehold” udtalte graduerinspanelet efter den knap 1 ½ time lange graduering.

De 11 seje børn som bestod sortbælteprøven var: Storm Bjerregaard, Emily Therkelsen, Luc Le Woetmann, Sifka Mondrup, Jonas Justesen, Tobias Jakobsen, Aksel Rohrberg, Andreas Rasmussen, Janushan Rajeevan, Theodore Overgaard og Danie Daoud.

De nye Dragon Kids sortbælter overgår nu til det almindelige bæltesystem for større børn, så der venter nye udfordringer og målsætninger lige forude efter sommerferien, hvor klubben indtager nye midlertidige lokaler på Christiansmindevej 12 i Skanderborg.