Aktiviteter og graduering

i Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub

 
Graduering
I Skanderborg Taekwondo Klub afholder vi selv kup-gradueringer. De foregår, som udgangspunkt i weekenden.
Fra 4. kup til 1. kup foregår gradueringerne i samarbejde med Aarhus Taekwondo Klub og nogle af gradueringerne vil derfor foregå i Aarhus Taekwondo Klubs lokaler.
Der er kalndersat kupgraduering ca. én gang om måneden, men der skal som minimum gå 3 måneder mellem hver graduering. Det er instruktøren, som vurderer om eleven er klar til graduering og indstiller. Derfor går der ofte mere end 3 måneder.
 

Aktiviteter
Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub arrangerer en lang række af aktiviteter for klubbens medlemmer. Bl.a. kan nævnes:

  - Børnefest for alle børnehold
  - Julefrokost for alle Junior/senior hold
  - Fællestræninger for alle hold
  - Fastelavnstræning ("spark katten af tønden")
  - Opvisnings- og aktivitetsdag (med opvisninger og sjove aktiviteter)
  - Teen-arrangementer (for medlemmer mellem 13 og 18 år)
  - Klubmesterskaber i teknik og kamp

I Skanderborg Taekwondo Klub har vi altid lagt stor vægt på det sociale miljø i klubben. De forskellige aktiviteter giver mulighed for at klubbens medlemmer og familier kan mødes på tværs af holdene og have nogel sjove oplevelser sammen.

Der er også mulighed for at sidde i opholdsrummet før og efter træning, hvor der kan købes sodavand, spilles diverse spil, Playstation og bordfodbold. Der er også et fjernsyn til fri afbenyttelse.
Derudover er der et fitnessrum, som frit kan benyttes af alle over 16 år.