• 5 DM TITLER OG POKAL FOR 3. BEDSTE HOLD VED DM

    Taekwondo DM var i år en del af sommerens fælles DM event som, med DIF som promotor, blev afholdt i starten af sommerferien i Gigantium, Aalborg. DM’s placering midt i eksamens- og ferieperioden gav store udfordringer for landets klubber. Og det var ikke med den store begejstring Skanderborg Taekwondo Klub deltog i årets DM, som de facto blev afholdt efter den normale sæson er afsluttet. Til trods for udfordringerne og at klubbens teknikhold måtte undvære deres normale coaches Thomas og Amalie til stævnet, blev der leveret rigtigt flotte resultater fra de lokale taekwondo profiler. På tekniksiden blev det til placeringen som 3. Mest vindende klub ud af 33 deltagende klubber med 5 guld, 3 sølv og 6 bronzemedaljer. På kampsiden blev det til 2 DM bronzemedaljer.

    Læs mere >
  • 4 Dragon Kids sortbælter

    Skanderborg Taekwondo Klub har afholdt sortbælte graduering for klubbens mindste udøvere. I weekenden kunne 4 seje Moo Sa Dragon Kids således fejre deres sortbælter i Skanderborg Taekwondo Klubs specielle bæltesystem for 5-8 årige. De 4 startede på et hold med små 30 børn for tre år siden og er således de eneste der står tilbage med sortbælter. De 4, og andre på børneholdene i klubben, har selvsagt været igennem en hård treårig periode med nedlukning på nedlukning pga. covid-19.

    Læs mere >
  • Fire flotte NM medaljer til Moo Sa

    De Nordiske Mesterskaber blev endeligt afholdt i Borlänge i det nordlige Sverige. Mesterskabet var blevet rykket fra starten af året pga. Covid-19 og placeringen hen mod eksamenstiden og placeringen i det nordlige Sverige havde stor indflydelse på deltagerantallet i flere klasser. Også Moo Sa’s hold ved NM var langt under normalen, men til gengæld var kvaliteten i top blandt de tre landsholdsudøvere klubben stillede til start med. Og med imponerende 4 medaljer, heraf 2 guld, 1 sølv og 1 bronzemedalje levere Silja Kjølbo, Johan Fredmar og Laura Nancke virkelig varen.

    Læs mere >
  • Stadig de bedste i Europa

    Til årets vigtigste stævne - VM i Goyang, Sydkorea var Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub repræsenteret ved klubbens Europamestre fra 2021 Andreas B. Sørensen, Silja Kjølbo og Johan Fredmar. Alle tre var udtaget i netop de klasser, som de tog EM guld i sidste år dvs. Andreas i den individuelle freestyle grupper for herrer og alle tre sammen i freestyle team gruppen. Og selvom de tre lokale profiler ikke hjembragte medaljer fra Goyang, så fik de cementeret deres position som de bedste i Europa i deres respektive grupper.

    Læs mere >
  • Bedste præstationer i Moo Sa 2021-22 hædret

    Efter en næsten ”normal” sæson 2021-22 uden for meget afbrydning af covid-19, kunne Skanderborg Taekwondo Klub på årets generalforsamling få hædret de bedste præstationer på både træning, kamp og tekniksiden.

    Læs mere >
  • INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I MOO SA

    Til alle medlemmer 2022-04-02 INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I MOO SA 2022 Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Skanderborg Taekwondo Klub: MANDAG, DEN 25. APRIL 2022 KL. 19.00 Dagsorden i henhold til vedtægterne. Kom op og hyld årets bedste Moo Sa præstationer, hør om årets flotte resultater og deltag i lodtrækning om en sportstaske. Forslag til generalforsamlingen og tillidspersoner skal være undertegnede i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Endelig dagsorden opsættes i klubben ca. 7 dage før mødet.

    Læs mere >
  • Europamestrene klar til VM i Korea

    Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub er igen præsenteret når VM i de tekniske discipliner afvikles i april i Goyang tæt på Sydkoreas hovedstad Seoul. Det var en ventet udtagelse af sidste års EM vindere, som igen i år skal deltage i freestyle team og Andreas B. Sørensen ligeledes i den indviduelle freestyle klasse for seniorer. I alt står Moo Sa til VM med 3 udøvere, en træner og en leder, så det er absolut en klubrekord.

    Læs mere >
  • DTC og Moo Sa har fået nye spejle i træningssalene

    DTC og Moo Sa har endelig fået opsat spejle i træningssalene. Vi ansøgte DIF/DGI Foreningspulje og fik en flot donation til investeringen i spejle, som vi har manglet siden vi flyttede fra de gamle klublokaler på Regnbuevænget. Spejlene er understøttet pt., så pas godt på til i morgen aften, så skulle de blive hængende ;-) Bh Torben

    Læs mere >
  • Selvforsvar for kvinder - Offer? Nej tak! Kursus den 7/5 2022

    Selvforsvar for kvinder - Offer? Nej tak! Selvforsvarskursus for kvinder i Skanderborg Taekwondo Klub – DTC, Fælledlunden 1, Skanderborg Tid: Lørdag, den 7. Maj 2022 kl. 10.00-15.30 - Ønsker du at få adgang til information og værktøjer, der kan forbedre din personlige sikkerhed og kvaliteten i dit liv, nedsætte din frygt, øge din selvtillid samt din generelle følelse af empowerment? - Vil du mindske din risiko for overgreb eller grænseoverskridende adfærd? Læs mere om kurset og tilmeld dig her: https://www.facebook.com/Forsvardigselv.dk/photos/a.570193200039195/1751288795262957/ Læs mere på: http://forsvardigselv.dk/ På gensyn Moo Sa Events

    Læs mere >
  • Moo Sa's instruktører, hjælpetrænere og bestyrelse til målsætningskursus !

    Søndag stod den på målsætningskursus for 21 instruktører, hjælpetrænere og bestyrelsesmedlemmer i Moo Sa. Målsætningskurset har været udskudt i flere omgange pga. byggeriet af DTC, Covid-19 mv. Kursets formål var, at få lavet service-/kvalitetscheck og revidere værdier, visioner og frem for alt mål og delmål. Vi havde ikke nok tid til arbejdet i weekenden, så resten må tages de kommende uger. Forslag til mål/delmål samt revideret forslag til værdier/visioner skal ligge klar til godkendelse på Moo Sa's generelaforsamling slut april. Vi takker for indsatsen og ser frem til slutresultatet ;-) Bh Mark og Torben

    Læs mere >